Du skal passe på dig selv, når det
gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft, i mere eller mindre alvorlig grad.
Du kan dø af kræften.
Prostata – også kaldet
blærehalskirtlen - har en tilbøjelighed til at vokse, når du kommer op i årene.
I de fleste tilfælde er det en godartet forstørrelse, som kan afhjælpes. Men
forstørrelsen kan også skyldes kræft i prostata.
Prostata er hos den yngre mand på
størrelse med en kastanje. Den ligger lige under blæren og har til opgave at
danne sædvæske, som frigøres ved seksuel udløsning
Når prostata vokser begynder kirtlen
at klemme om urinrøret og det påvirker afløbet fra blæren. At prostata vokser
skyldes som nævnt ofte godartede forhold, men kan også skyldes kræft.
Kræft i prostata er i den indledende fase så godt som symptomfri,
men har du en eller flere af disse erfaringer
·
Vandladningsproblemer
·
Blod i urinen
·
Blod i sæden
·
Vedvarende smerter i underlivet,ryggen,
bækkenpartiet eller hofterne
eller har du en far og/eller bror, som
har eller har haft prostatakræft, bør du kontakte din læge for en samtale og undersøgelse.
Oftest vil symptomerne i forbindelse med vandladning skyldes en godartet forstørrelse af prostata.
Omkring 10 % af alle tilfælde af
prostatakræft skyldes arvelighed. Er der i familien en eller flere, som er ramt af sygdommen
bør du få målt dit PSA-tal (fra en blodprøve) fra 45-års alderen. Jo flere i familien, som rammes af
prostatakræft, desto større er din risiko for at få sygdommen.
I de tidlige stadier af prostatakræft
er der ofte ingen eller kun få symptomer, der nemt overses eller bagatelliseres
af patient og praktiserende læge. Gå hellere en gang for meget end en gang for lidt til din læge, hvis
du er i tvivl.
Lægen foretager en hurtig
undersøgelse, hvor man føler på din prostata og efter overvejelser kan tilbyde
at tage en blodprøve for at måle
dit PSA-tal. PSA står for Prostata Specific Antigen. Normalt skal PSA-tallet
være under 4 (60-69 år) under 3 (50-59 år) under 5 (over 70 år).
Du skal være opmærksom på at PSA-testen kan medføre påvisning af kræft,
som ikke behøver at blive behandlet i resten af dit liv.
Der er således en risiko for overbehandling, da det endnu ikke altid er muligt at skelne mellem
aggressiv og "fredelig" kræft.
Jo tidligere kræften opdages desto
bedre er behandlingsmulighederne.
Opdages kræften inden den spreder sig
uden for prostata, kan du få en helbredende behandling eller aktiv overvågning. Det er ikke altid, at en behandling straks skal iværksættes. Har kræften spredt sig
uden for prostata kan sygdommen sinkes væsentligt, men du kan ikke længere få
en helbredende behandling.
Mange kommer desværre for sent
til at få en helbredende behandling. Årsagen hertil er, at danske mænd ikke kender særligt
meget til prostatakræft og eventuelle symptomer på sygdommen.
Viser undersøgelser hos din egen
læge, at der er mistanke om kræft i prostata, vil du blive henvist til flere
undersøgelser på urologisk afdeling på et hospital. Her vil man tage vævsprøver
og foretage andre undersøgelser for at afklare om dit forhøjede PSA-tal skyldes kræft.
Viser undersøgelserne, at du har
kræft i prostata og at kræften er begrænset til selve prostata,
kan du, ud over aktiv overvågning, tilbydes en helbredende behandling i form af en operation, eller du kan få strålebehandling.
Operation, hvor prostata fjernes,
kaldes radikal prostatektomi. Den foretages via et
indgreb gennem den nederste del af maven. Prostata frigøres og fjernes, samtidig
placeres et kateter i urinrøret. Kateteret fjernes igen efter 10 - 14 dage.
Strålebehandling kan foretages på 2
måder. Ved den eksterne strålebehandling gives oftest først en kortvarig hormonbehandling efterfulgt af omkring 39 strålebehandlinger fordelt
på ca. 7 uger.
Ved den interne strålebehandling –
også kaldet brachyterapi - lægges et større antal
radioaktive korn ind i prostata. Efter en vis periode ophører stråleeffekten af
disse, men kornene forbliver i prostata.
Det er i dag også muligt at få en frysebehandling af prostatakræft
med henblik på helbredelse.
Viser undersøgelser derimod at
kræften har spredt sig uden for prostata, bliver man tilbudt en medicinsk
behandling, som vil sinke kræftens udbredelse. Man kan leve mange gode år, hvor
man er i medicinsk behandling.
Den medicinske behandling foretages
med hormonpræparater. Formålet hermed er at standse produktionen af det
mandlige kønshormon eller blokere for at det bliver optaget i kræftcellerne.
Præparaterne gives enten som tabletter eller i form af indsprøjtning.
Prostatakræft er kendetegnet ved at
den ofte spreder sig til skelettet. Også her kan man i dag få en medicinsk
behandling i form af indsprøjtninger. Behandlingen reducerer nedbrydningen af
knoglerne.
Endelig tilbydes der i dag også
kemoterapi i behandlingen af prostatakræft. Behandlingen sinker kræftens
spredning og giver en bedre livskvalitet. Behandlingen gives enten som
tabletter eller i form af en indsprøjtning direkte i en blodåre.
Der er i varierende grad bivirkninger
forbundet med alle former for behandling af prostatakræft i lighed med
behandling af andre kræftformer.
Ved de aktive helbredende behandlinger ses
ofte påvirkning af rejsningsevnen hvilket kan påvirke sexlivet en del. Endvidere bliver nogle
mænd inkontinente (har svært ved at holde på vandet). Der kan således være overvejelser mellem
behandlingsform og bivirkninger ved valg
af behandlingsmåde med henblik på den efterfølgende livskvalitet.
Hormonbehandling kan medføre
knogleskørhed, hedeture og ømme bryster. Lysten til sex kan også blive påvirket.
Ved kemoterapi ses flere forskellige bivirkninger, herunder hårtab.
Mange af bivirkningerne kan afhjælpes
med medicin eller kirurgi.
Prostatakræft er, med en vækst på 10 %
om året, den hurtigst voksende kræftform i Danmark og den mest udbredte
alvorlige kræftform blandt danske mænd. Hvert år får mere end 3600 (2007) mænd konstateret
kræft i prostata og flere end 1100 dør af sygdommen.
Derfor bør du tage din prostata alvorligt!
Prostatakræftforeningen (PROPA)
Prostatakræftforeningen arbejder for at udbrede
viden om prostatakræft og hjælpe de mænd, som får sygdommen.
Du kan læse meget mere om
prostatakræft og om Prostatakræftforeningen på: propa.dk , prostatakraeft.dk eller cancer.dk.